Læs Oddbjørn Bys tips mod eksamensangst.
Det at få eksamensangst er helt naturligt. Traditionelle studier er tit baseret på at læse pensum, og derefter læse om igen i håb om at huske mest muligt. Et problem med den her metode er, at du ikke har kontrol over, hvad du husker. Tit er det først til eksamen du finder ud af, hvor godt hukommelsen har fordøjet kundskaben.
Løsninger for eksamensangst
Jeg kender de personer med den bedste hukommelse i verden, og der er ikke nogen, der kan huske det hele. Men det kan lade sig gøre at blive meget bedre til at huske. En fordel med de husketeknikker som jeg anvender (Memo) er at du ved nøjagtig hvad du kan huske – og hvad du eventuelt har glemt. Hukommelseskonkurrencer og eksamen ligner lidt hinanden. Både ved konkurrencer og til eksamen sætter hukommelsen begrænsninger i større eller mindre grad.
Ved at få kontrol over hukommelsen kan du få kontrol over dine eksamensnerver. Da jeg studerede, anvendte jeg Memo. Til en eksamen havde jeg memoreret 200 anvendelige nøgleord som skulle hjælpe mig til at få frem det, jeg havde lært i faget. Det er ikke blot hurtigt at memorere nøgleordene: Nogle dage inden eksamen, eller på vej til bussen, kunne jeg hurtigt teste hvad jeg huskede. Måske kunne jeg huske 195 ud af 200 nøgleord. Da vidste jeg at jeg havde glemt lige præcis fem. Og jeg vidste hvad jeg skulle gøre: styrke de fem. Så kunne jeg gå ind i eksamenslokalet, skrælle en clementin og slappe af – fordi jeg vidste, at jeg huskede mange gode nøgleord som skulle minde mig om det, jeg havde lært. På den måde kom jeg af med min eksamensangst.
Det at forklare Memo her i løbet af nogle afsnit, er ikke nemt, så jeg anbefaler at du kommer med til et af mine kurser – de er som regel gratis for studerende. Jeg holder kurser på de fleste universiteter og højskoler.
Se video hvor Oddbjørn laver stunt i forbindelse med eksamensangst (der taler han ikke Oslo-norsk, men på dialekt)