Jeg mener, at alle har fotografisk hukommelse. Vi oplever tit og ofte, at vi husker, hvor på siden en tekst var placeret i avisen. Denne egenskab er stærk, når vi er børn, og aftager lidt med alderen. Derimod er jeg skeptisk over for fotografisk hukommelse i form af at huske store mængder lige så hurtigt som et fotoknips. Der er blevet forsket i chimpansers hukommelse i forhold til mennesker. Resultatet var, at chimpansen slog mennesket i forsøg med information, som vises lynhurtigt på en skærm. (Manden bag forskningen er Tetsuro Matsuzawa ved Universitetet i Kyoto.) Kritikere mente, at chimpansen fik dårlig modstand fra middelmådige studerende. Så forskerne fik fat i verdensmesteren i hukommelse, Ben Pridmore. Både chimpansen og Ben fik en computerskærm med tal (fra 1 til 9) i tilfældige positioner at se. Tallene forsvandt efter to tiendedels sekund, og de skulle trykke der, hvor tallene var fra lavest til højest. Ben havde 33 procent rigtige i testen. Mens chimpansen klarede næsten 90 procent.
Forsøgene viser, at mennesker ikke nødvendigvis er bedre end chimpanser i al mulig hjerneaktivitet. De viser også, at selv verdens bedste hukommelse ikke kan huske perfekt, når informationen vises i 0,2 sekunder. Ben Pridmore er min venn, og når man spørger om han har fotografisk hukommelse, vil han naturligt nok benægte det. Han er en helt almindelig person, der anvender gode teknikker til at huske enorme mængder af information, hvis han vil. Desuden knipser et kamera billeder hurtigere end 0,2 sekunder.
En mand, som påstår at have fotografisk hukommelse, er spanieren Ramón Campayo. Han så på 48 binære tal (0 og 1) i ét sekund og genkaldte det hele fejlfrit (juli 2009). Tallene blev vist på en computerskærm i grupper på tre og tre. Det er måske det nærmeste, vi kommer fotografisk hukommelse. Jeg tror, at flere kan klare det samme, hvis de har et system og sidder og træner i årevis. (Ramóns verdensrekord var 24 binære tal i 2003). At han har klaret 19 almindelige tal (0 til 9) på ét sekund, er et argument for, at han bruger et system (19 cifre på ét sekund versus 48 binære cifre på ét sekund). Visuelt er der nemlig kun lidt forskel på binære tal og almindelige tal.
Selv om Ramón er god til hurtige huskeopgaver, er både Ben og jeg bedre end ham til memorering af kortspil. Og vi har som sagt ikke fotografisk hukommelse. I 2005 mislykkedes Ramón i 20 forsøg i træk i at sætte verdensrekord i memorering af binære tal på to og tre sekunder. Han er et menneske, ikke et kamera. Men hold da op, sikke nogle præstationer!
En mand, der ofte bliver associeret med fotografisk hukommelse, er Derren Brown. Derren er en illusionist og magiker, som udfører tricks ved en kombination af magi, hints, psykologi, afledningsmanøvre og effekter.
Under et sceneshow bad han en tilfældig tilskuer om at flytte nogle håndfulde med knapper fra en skål til en bakke. Derren ser på de farverige knapper på bakken i ét sekund eller to, inden bakken tildækkes. Han skal nu huske, hvor mange knapper der lå på bakken. Derren tænker hårdt og klarer at hente det rigtige antal frem fra sin hukommelse. «77 knapper!» Det må vel være fotografisk hukommelse?
Tricket udføres med en skjult diamantvægt, som står under skålen eller bakken. Derren kan kaste et hurtigt blik på den skjulte diamantvægt og regne ud, hvor mange knapper, der ligger på bakken.
Derren anvender forskellige fremgangsmåder for at udføre tricks, som kan opfattes som fotografisk hukommelse. I fjernsynet siger han, at han bruger fotografisk hukommelse. Mens han i sin egen bog skriver, at han ikke har fotografisk hukommelse. Jeg vil ikke afsløre flere af hans tricks, fordi det her er Derrens levebrød. Desuden er det sjovere at blive forført af uforståelige præstationer end at vide det hele.
Gjengitt fra boka Bedre hukommelse: Best of Memo. Ønsker du å gjengi dette på din egen blogg, så husk å spørre Olden Forlag på forhånd
