Glemme paraplyen, mobilopladeren og vanterne

Tags

Det at glemme paraplyen fem gange om året kan hurtigt koste dig 500 kroner. Som hukommelsesmester får jeg tit spørgsmål om hvordan man undgår at glemme den slags ting. Nylig var jeg på hotel i Esbjerg, og der fortalte de at de har over hundrede mobilopladere som er blevet glemt. Jeg mener at du bør indarbejde rutiner. Enten bør du altid tjekke badeværelset, soveværelset og stikkontakter for at sikre dig at du har husket det hele. Eller også bør du altid hive stikket ud når mobilen er færdig opladet, og lægge det i kufferten. En grund til at opladeren bliver glemt, er at den kommer ude af syne, ude af sind.

Det samme gælder det at glemme vanter i bussen. Du lægger dem i sædet ved siden af, eller endnu værre: i hattehylden. Når du når til din destination, er du i andre tanker, og når vanterne er ude af syne, får du ingen hint. Det er ikke underligt at buschauffører indsamler store mængder hittegods.

Glemme paraplyen?

I teatret hænger vi måske jakken på en knage og paraplyen på en anden. Jakken er nem at huske fordi den er en del af autopiloten (vi har næsten altid en jakke på). Paraply, derimod, er ikke en del af autopiloten. For at huske den, er det bedre at hænge den i jakkelommen. Så sparer du nogle hundrede kroner om året i hvert fald. Ved Operaen i Oslo synes det obligatorisk at glemme paraplyen, når du ser på den mængde som ligger på hittegodskontoret.

Kan du ikke finde saksen, passet eller skivoksen? Det er lidt mere komplekst, men her er et lille tip – næsten en selvfølgelighed – men alligevel noget at tænke over:

Det tager tid at lægge ting på plads, men det tar meget mere tid at finde ting der ikke ligger på plads.
-Oddbjørn By

Løsningen på at glemme paraplyen og lignende ovenstående problemer, er altså ikke husketeknikker, men det at indarbejde rutiner og undgå huskekonkurrencer (ved eksempelvis at undlade at lægge vanterne på hattehylden).

Læs også: Overføre erfaringer fra huskekonkurrencer til dagliglivet (norsk)

Hjælp folk til at huske (dansk)

More Posts For You