Jeg får tit spørgsmål fra forretningsfolk som gerne vil huske mere af det, der blev sagt til mødet. Som hukommelsesmand sad jeg tit til møder uden skriveudstyr. Det er jeg holdt op med. Årsagen er at mange reagerede på at jeg sad uden notesbog. De tænker ikke over at jeg husker godt, og tænker måske at det virker uprofessionelt bare at sidde og lytte. Faktisk har jeg selv tænkt «hvorfor skriver han ikke?», om andre som ikke noterer.
Ved at tage noter virker du mere professionel. Hvis du ønsker at huske mere af, hvad der blev sagt, er det bedre at memorere efterfølgende – ikke medens du sidder der.
Jeg har tidligere arbejdet som freelancejournalist. Der er primært tre slags arbejdsmetoder ved interviews:
- Notere
- Lydoptagelse
- Notere + lydoptagelse
Jeg er ingen tilhænger af alternativ B. Ved at tage noter, ser folk derimod at du arbejder. Den effekt kan ikke undervurderes.
Forestil dig et møde med teenagere. Nogle sidder roligt, andre noterer flittigt. De som noterer (og jævnligt kigger på dig) sender indirekte signal om interesse for det, du taler om. Det kan være svært at se forskel på den mødedeltager som sidder og «memorerer» og den mødedeltager som blot «eksisterer». Derfor anbefaler jeg at notere. Så kan du hellere memorere efterfølgende.