Dette er ikke en opskrift på, hvordan man løser Rubiks kube – men der er nogle spørgsmål, som du bør stille dig selv, før du vælger en fremgangsmåde.

Da den ungarske billedhugger og arkitekturprofessor, Ernő Rubik, opfandt 3D-puslekuben i 1974, satte han gang i en bevægelse, som fascinerer millioner af mennesker verden over. Der er blevet sat lighedstegn mellem intelligens og at løse kuben, siden de fleste mennesker ikke har nogen idé om, hvordan det kan være muligt at forstå den. Og med god grund: Der findes mere end 43 trillioner måder at dreje og vende på denne farverige legetøj.

At løse Rubiks kube ved at resonere sig frem, baseret på ren logik, er en mesterlig opgave – men ikke umulig. Alligevel findes der konkurrencer organiseret af “World Cube Association” (den internationale kube-forening), hvor deltagerne er i stand til at løse kuben på bare nogle få sekunder. Hvordan løser man Rubiks kube så hurtigt? Alt handler om, hvilket hukommelsessystem man bruger for at løse en Rubiks kube, og meget træning.

løse rubiks kube

Indhold

En speedcuber (en såkaldt “konkurrencekuber” eller bare en “kuber”) lærer alle relevante algoritmer på forhånd for at løse en given kube. Gennem et sæt af flere trin genkender kuberen den uløste tilstand af kuben og begynder at følge et mønster, der fører til en løsning. Afhængigt af kompleksiteten af det system, der bruges, varierer tiden, det tager at udføre alle trin, fra nogle få sekunder til flere minutter. Jo mere komplekst et system er, jo flere algoritmer skal man huske først. Længderne af hver algoritme varierer normalt fra nogle få til tolv trin.

Løsning af Rubiks kube ved at bruge muskelhukommelsen

Det store spørgsmål i denne artikel er: Hvad er den bedste måde at sætte disse algoritmer i dit hoved på? I kubekredse er det almindeligt at lære hver enkelt algoritme ved at gentage vrid og drejning. Det betyder, at du gentager alle trinene i en enkelt algoritme igen og igen, indtil din hjerne går på autopilot.

På denne måde sparer vores hjerne en masse energi senere, bare ved at gentage det musklerne er vant til at gøre. Deraf begrebet muskelhukommelse, som er det samme som motorisk indlæring eller en form for proceduralt hukommelse. Det er grundlæggende det samme som at lære at cykle. Når du først har lært det, behøver du ikke længere at tænke over, hvordan du cykler. Du gør det bare. Det er blevet bevist mange gange før, at denne tilgang fungerer godt. Brugen af ​​hukommelsesteknikker er faktisk nedvurderet af mange traditionelle Rubiks kube-løsere.

hvordan løse rubiks kube

Det positive ved muskelhukommelse er, at du lærer trin for trin at indøve alle relevante træk, og du bliver i stand til at udføre dem lynhurtigt. Du kan endda se fjernsyn, mens du øver. En ulempe er, at du skal gentage alle træk mange gange, før din hjerne virkelig lærer en ny algoritme. Og her taler vi kun om én algoritme. Med den populære Fridrich-metode er du nødt til at lære over hundrede algoritmer.

Brug af hukommelsesteknikker

For nogen der er vant til at bruge hukommelsesteknikker, føles indlæring med muskelhukommelse tung og kedelig. Man har investeret så meget tid i at finpudse sine færdigheder, at det at gå tilbage til rutinemæssige vridninger og drejninger er det sidste, man ønsker at gøre. Den anden måde, vi kan få algoritmerne ind i vores hoved, er derfor ved at bruge et hukommelsessystem. Dette kan gøres ved at omdanne trækkene til tal og bruge et talssystem (du kan finde færdige talssystemer i Memo-bøgerne) for at huske dem.

Du kan omdanne trækkene til billeder. Det kan være mellem to og fire tal/træk for hvert billede. Dette gør dig i stand til at huske algoritmerne meget hurtigt. Du kan endda tage en pause midt i en algoritme, hvilket ikke er muligt med muskelhukommelse (i hvert fald ikke for en nybegynder). På den negative side vil du i starten være meget langsom til at udføre trækkene, og du skal tænke meget hårdt.

Konklusion - hvordan løser man en Rubiks kube?

Hvad er den bedste metode? Skal du stole på hukommelsessystem eller muskelhukommelsestræning for at løse en Rubiks kube? Jeg tror, at det afhænger af personlige præferencer og baggrund. Muskelhukommelse er den mest almindelige metode. Det er også den metode, der løser kuben hurtigst. Ulempen er, at det kræver meget gentagelse og træning – noget, jeg synes er kedeligt. Memorering er at foretrække, hvis du vil lære at løse kuben med lidt træning og minimal gentagelse. Ulempen er, at selve drejningen (løsningen) tager lidt længere tid – og du vil næppe opnå rekordtider.