Det er svært at huske ugenumre. Min løsning blev at lave én armbøjning hver morgen i uge 1. I uge 2 lavede jeg 2 armbøjninger hver morgen. Her kan du følge udviklingen:
To venner er også med. La oss kalle de «L» og «H».
Uge 7: Jeg troede starten skulle blive kedelig med så få armbøjninger, men det føltes skønt altid at nå målet. Jeg vågner af vækkeuret, vælter ud af sengen og laver armbøjningerne lige med det samme. Ikke noget med at slumre.
Uge 12: Armbøjningerne bliver ikke længere altid lavet inden morgenmad, men de bliver lavet hver dag. Tit på kontoret. Den eneste ekstratræning af brystet indtil videre, er de armbøjninger som volleyballtræneren straffer os med.
Uge 21: Overraskende nok begynder musklerne at blive ømme når jeg passerer 15-16 stykker. Det kan have en sammenhæng med det liv jeg lever for tiden: køre i bil i timevis i Danmark, stå stille og holde memo-kursus i tre timer og så spise pizza eller anden hurtigmad. Desto vigtigere er det at lave armbøjninger. Jeg oplever at der altid er mulighed for at lave armbøjningerne, uanset hvor travl dagen er.
Både «L» og «H» har fallt af. Den ene falt af i uge 5, den andre i uge 14. Jeg ved ikke hvorfor, men det var trolig ikke fordi det var for tungt.
Uge 22: Jeg har i hvert fald fuld kontrol på ugenummeret. Jeg vil gerne lave det samme projekt med kropshævninger til næste år. Men jeg ser ikke bort fra at der findes nemmere måder at holde kontrol med ugenummeret.
Uge 24: Efter den skulderskade jeg fik under muscle up i april 2014, holdt jeg op med bænkpres og træning af overkroppen. Dermed forsvandt brystkassen, men nu er folk begyndt at rose den igen. Det havde jeg ikke troet med tanke på at jeg laver ret få armbøjninger. Men 24 hver dag den her uge bliver 168. Hvis jeg kan klare 52 x 7, bliver det til 364 armbøjninger i uge 52. I løbet af året bliver antallet cirka 9500.
Jeg møtte Aksel på Centrum Athletica. Han blir med, og starter på 24 armbøjninger.
Uge 25: Jeg er begyndt på at standse op i udgangsposition efter 20 armbøjninger for at trække vejret dybt fire-fem gange inden jeg fortsætter med de sidste. Men så stivner jeg bare mere, så nu vil jeg forsøge at lave armbøjningerne lidt hurtigere, uden «pause» med dybe åndedrag.
Uge 26: Det var en god idé at holde op med pauserne. Jeg føler også en trang til at lave flere armbøjninger, flere omgange. Men jeg begrænser mig til målet. Samtidig begynder jeg at drømme om at fortsætte med 52 eller 53 armbøjninger hver dag i 2016.
Uge 32: Det begynder at blive hårdt, og jeg føler ikke nogen trang til at lave flere end ugenummeret. Selv om det er hårdt, klarer jeg å udføre armbøjningerne på den måde, men jeg ved ikke hvor længe jeg kan bibeholde en så god teknik. En bonuseffekt ved projektet er, at jeg har fået et bedre tidsperspektiv. Før nulstillede jeg bare ved nytår, men nu føler jeg fysisk hvordan tiden går. Jeg tror jeg er blevet lidt mere effektiv når jeg hver dag bliver fysisk mindet om, hvor hurtigt ugerne går.
Uge 38: I uge 36 og 37 var teknikken dårlig. Tit blev ryggen meget bøjet ved de sidste armbøjninger. Det medførte ondt i ryggen. Så lavede jeg en regel om at armbøjningerne altid skal være lavet inden klokken 12 om dagen, helst til musik. Det hjalp lidt, men på grund af kurser og foredrag var det svært at gennemføre inden klokken 12. Så jeg lavede tre alternativer:
- Gå i gang med at lave andre øvelser således at jeg bliver stærkere i triceps og bryst.
- Gå i gang med at holde et minuts pause halvvejs, indtil rygsmerterne er forsvundet.
- Stoppe med projektet.
Jeg valgte B, og efter en uge er rygsmerterne forsvundet (en volleyballspiller vil altid have ondt i ryggen, men de ekstra smerter er væk). Jeg overvejer også at iværksætte A for en sikkerheds skyld.
Uge 40: Rygsmerterne er eskaleret. Det er der nok mange årsager til. Både armbøjningerne, men også springserver i volleyball. Jeg har en teknik som er en lille smule forkert, og da lander jeg ugunstigt. Derudover har tunge flyttelæs nok en vis påvirkning. Nu er jeg begyndt på at lave halvdelen, derefter en fem minutters pause, og så den sidste halvdel.
Uge 43: Ryggen er ikke blevet bedre, og jeg er holdt op med armbøjninger, springserver og alt som kan have medført ondt i ryggen. Jeg har iværksat rygøvelser som diagonalløft, dødløft på en fod, cykling liggende på ryggen og dumb-bell step up.
Uge 45: Ryggen er meget bedre. Jeg er i gang med armbøjninger igen, men nu kun fem armbøjninger per dag. Logikken forteller uansett at det er uge femogførr, og ikke uge femogtredve.
Uge 52: Jeg tar 12 armbøjninger. Aksel tar fremdeles 52 hver dag. Han gør det på kvelden, med bredt greb og er superhappy med projektet. Men han er ikke happy med at det er 53 uger i år. Han vil fortsette med et nytt projekt i 2016. Selv skal jeg ta 1 kroppsheving (også kallt pullups) hver dag i uke 1. Fint å trene ryggen.
Opsummering: Projektet var en stor fornøjelse! I perioden lavede jeg totalt 6027 armbøjninger. Jeg tror også at jeg satte ny personlig rekord i armbøjninger uden pause. Men vigtigst: jeg havde til enhver tid kontrol på ugenummeret:)
