Hukommelsesteknikker - hvem, hvorfor og hvordan

Nød lærer en nøgen kvinde at spinde - og store mængder teori lærer en studerende at huske.

Oddbjørn By

Både at spinde og at huske er færdigheder, der kræver lidt træning. Men efter lidt træning giver investeringen ofte en fantastisk resultat.

Jeg begyndte selv at træne min hukommelse, da jeg studerede historie. Og netop historie er en interessant faktor for at forstå udbredelsen af hukommelsesteknikker. I antikken blev hukommelsesteknikker ofte brugt af talere og retorikere, der ønskede at holde lange taler. Blandt almindelige mennesker var der ikke behov for hukommelsesteknikker – fordi hukommelsen var god nok. Så kom uddannelsessystemet – og den enorme mængde teori gjorde det nødvendigt at have en strategi for at huske. Derefter kom det moderne samfund, der drukner os i kontonumre, adgangskoder, navne, eksaminer og tusindvis af ejendele. Vores hukommelse får en umulig opgave.

Før jeg går inn på husketeknikker, vil jeg tegne noen større linjer. I norsk skole er mengden pensum enorm. Jeg er hukommelsesmester og vet at ingen i verden kan huske alt. Hvis det hadde fantes folk som kunne huske alt, hadde det ikke vært noe poeng med verdensmesterskap i hukommelse. Her har læreplaner og skoleverk feilet. I pensum står «alt». Noen elever gir opp. Et problem er at selv hardt arbeid kan resultere i skuffende resultater.

En løsning er å benytte strategier for å huske, og strategien jeg har hatt best resultat med er husketeknikker. Grunnen er nok at eksamen i stor grad er en hukommelseskonkurranse, enten vi liker det eller ikke. Det er stort sett hukommelsen som setter begrensingene. Å møte til en huskekonkurranse uten husketeknikker synes jeg er meget trist. Enten bør husketeknikker inn i skolesystemet, eller så må eksamen gå bort fra å være en så stor huskekonkurranse.

Mængden at huske

Min far studerede historie. Jeg studerede historie. For en tid siden ryddede jeg op i bøgerne derhjemme. Fars historiepensum var en bog på størrelse med min fod. Mit pensum var flere bøger, der nåede halvvejs op til mit knæ. Det mest interessante er, at far er bedre i historie end mig. Pointen er, at dem der laver læseplanerne, må indse, at vores hukommelse er begrænset.

Generelt tror jeg at samfunnet vil bevege seg bort fra det enorme behovet for å huske detaljer. I 2019 trenger vi ikke huske like mange telefonnummer som i 1990, og det kommer stadig løsninger for å slippe å huske passord og koder. Slik vil det sannsynligvis fortsette.

Effekten av nyvinninger.

Samtidig er det ikke alle teknologiske framskritt som virkelig er framskritt. I antikken brukte talerne husketeknikker. Når våre besteforeldre skulle holde taler gikk forberedelsene ved å tenke, eller noen ganger skrive notat. Nå til dags er PowerPoint det mest populære verktøyet. PowerPoint kalles ofte et effektivitetsverktøy, men er det virkelig det? Tenk på all tiden som brukes til å finne passelige bilder – og prøving og feiling med skrifttyper. Jeg vil påstå at PowerPoint er minst like tidkrevende som gammeldagse metoder. Du risikerer dessuten tekniske problemer. Det får meg til å tenke: Hvem holdt best presentasjoner? Folk i antikken, som snakket fra hukommelsen – eller dagens folk som støtter seg til PowerPoint? Jeg vil våge å påstå at PowerPoint ofte er ineffektiv og gir et dårligere resultat (for eksempel dårligere karakter).

Når du planlegger en tale ved hjelp av data, bruker du mye tid på ting som ikke har noe som helst med temaet å gjøre (skrifttype, layout, og så videre). Når du derimot bruker husketeknikk eller bare planlegger talen på gammeldags måte, handler nesten alt om temaet du skal snakke om.

Hvilke husketeknikker fungerer best?

Jeg har holdt 750 kurs, foredrag og teambuilding-økter (per 2022), og har gjort en del erfaringer rundt hva som fungerer av husketeknikker – og forskjellen på folk. Kort sagt fungerer det godt å plassere (se for seg) ting i kjente omgivelser. Dette er fordi du kobler inn langtidshukommelsen. Dessuten: Det som er enkelt å se for seg, er vanligvis enklere å huske. Det er for eksempel enklere å huske en heliumballong enn å huske helium, fordi ballongen er enkel å se for seg. På konkurransenivå er det en del andre nyanser, men husketeknikkene som fungerer best har vanligvis elementer av kjente omgivelser (langtidshukommelse) og visualisering. Se videoen for å teste selv.

Tankekart

La meg vurdere noen husketeknikker og gå gjennom noen fordeler og ulemper. Tankekart («mindmaps») vil si at du skriver nøkkelord og tegner symboler på et ark – litt som et kart, der ting går ut fra en kjerne. En stor fordel med tankekart er at du sorterer ut det viktigste. Dette er måske den vigtigste proces af alle, når du studerer. Det kan føles som om alt i pensum er vigtigt, men så må du finde det vigtigste af det vigtige. Ellers ødelægger du dig selv. Ulempen ved mindmaps er, at at tegne og skrive nøgleord er en ret langsom proces – som ikke involverer langtidshukommelsen tilstrækkeligt. Jeg bruger aldrig mindmaps, hvis målet er at huske hurtigt og længe. Men mindmaps er et fint værktøj til at skaffe overblik eller sortere essensen ud.

Huskeregler

En anden metode er at lave huskeregler som «Lille Grimme Arne Trenger Ris» for Sydlandbyerne (Lillesand, Grimstad osv.). Fordelen er, at du gør grå og kedelig teori til noget, som appellerer mere til hukommelsen – noget du ofte kan se for dig. Derudover bliver teorien personlig. Desværre er metoden tidskrævende, men det er positivt med alle andre teknikker end blot at læse, læse, læse.

Pugging

Pugging blir ofte nevnt i samme åndedrag som memorering. Men ingen deltakere i VM i hukommelse pugger en kortstokk eller tusen siffer. I hvert fall ikke hvis vi går etter nynorskordboka. Den definerer pugging som tankeløs repetisjon. Memorering er derimot en aktiv prosess, der du for eksempel lager historier eller bilder på det du vil huske. For størst effekt bør dette plasseres i et kjent område. Pugging (tankeløs repetisjon) er ikke bare negativt, det skaper ofte en kreativitet blant elevene – om å finne en mer spennende måte å huske teorien på. Det starter gjerne som tankeløs repetisjon, men går over i andre tankefulle metoder.

Hvem sliter, hvem mestrer?

Det som er litt synd, er at de som trenger husketeknikker mest, er de som sliter mest med teknikkene. Elever med dårlige karakterer har gjerne en rekke utfordringer, blant annet innen konsentrasjon, motivasjon og språk. Mitt inntrykk er at de som mestrer husketeknikkene best har én spesiell faktor til felles: De har et greit eller godt ordforråd. Hvorfor dette er såpass avgjørende vet jeg ikke, men det kan tenkes at det gir flere knagger, flere koblinger – som igjen gir bedre visualisering og forestillingsevne.

Fungerer husketeknikker?

Husketeknikker virker, som bevist af blandt andre ven og forsker Boris Konrad, som konkurrerer i VM i hukommelse (Neuron, 2017). Det er derfor lidt trist, at flere studerende ikke bruger husketeknikker. Samtidig er husketeknikker ikke noget «alt eller intet» – de bør bruges med måde. Husketeknikker er som en huskeseddel – du ville ikke skrive «alt» på en huskeseddel.

Når du husker meget, er det fristende at vise på eksamen, at du husker meget. Jeg har selv brændt mig på dette, hvor jeg har opremsede alt, hvad jeg huskede, som en robot. Det gælder så om at huske, at man skal bruge det, man husker, på en fornuftig måde. Det er her forståelsen kommer ind – brug husketeknikker, så hukommelsen ikke sætter begrænsninger – men brug det, du husker, fornuftigt.

Hvem bruker teknikkene mest?

Inntrykket mitt er at medisinstudenter er de mest ivrige brukerne av husketeknikker. Sannsynligvis fordi studiet har en enorm mengde fakta, og fordi eksamen i stor grad er en hukommelsestest. Det finnes folk som tror at god hukommelse går på bekostning av forståelse.. Jeg er uenig, for ved å huske effektivt får du mer tid til forståelse. For å forstå trafikken må man huske trafikkregler. Forståelsen af trafikken bliver næppe påvirket af at huske alle trafikreglerne. Forståelse er næppe en udfordring for studerende, der er blevet optaget på medicin.

Lad os lave en lille hukommelsesøvelse for at forstå mere om at huske:

Kort sagt omdanner man ord eller navne, der er svære at huske, til billeder eller figurer, som er nemme at forestille sig. (Michaelsen er en anonym minister, mens Michael Jackson er let at forestille sig.) Nu blev dette placeret på ganske logiske steder, men ofte er det nok at placere det, du vil huske, et sted. Vores hukommelse husker i høj grad, hvor ting skete. Så brug fremgangsmåder, som vores hjerne er god til: Forestil dig ting på kendte steder. Og erkend, at det er umuligt at huske alt.

Oddbjørn By. Offentliggjort i Psykologisk Tidsskrift. NTNU, 2019

Referencer

Dagens Næringsliv. (2017, 10. marts). Ny forskning: Alle kan fordoble deres hukommelse på få uger. Hentet fra Cell.com

Siste innlegg

Risiko for demens

Jeg får ofte spørsmål om demens, siden jeg jobber med hukommelse. Her er en oversikt jeg har samlet de siste årene om økt risiko for

Jobbe hos oss

Vi har ingen ledige stillinger for øyeblikket, men du er velkommen til å skrive noen ord hvis du vil legge inn en åpen søknad.

PowerPoint – Til å sovne av

Jeg deltog for nylig i flere seminarer inden for turisme. Et stort problem med præsentationerne var brugen af PowerPoint. Vi blev overfyldt med detaljer, lange

Et lite reisebrev

9. november: Foredrag på Oscarsborg. Jeg tenkte at det var lurt å padle kajakk over Drøbaksundet, så slapp jeg å være avhengig av båt-tidene. Om

memo

Hvorfor vi glemmer navn

At huske navne er primært historien om, hvorfor vi glemmer navne. Ofte handler det om, at vi ikke registrerer navnet i starten. Se, hvordan det

skoleverket

Tanker om skoleverket

Som hukommelsesudøver får jeg ofte spørsmål om mine tanker om skoleverket. Her er noen korte tanker: Allmennfag Det meste af pensummet bliver glemt nogle år

Enkeltmannsforetaket By (org 989 705 385)
og Memo1 AS (914 384 540)